Binge drinking – eller at drikke store mængder alkohol på én gang – er et fænomen, der ofte diskuteres i både medier, på arbejdspladser og blandt unge. Men hvad ved vi egentlig om denne drukkultur, og hvilke forestillinger er baseret på myter snarere end fakta? Mange har stærke meninger om binge drinking, men det kan være svært at skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der blot er udbredte misforståelser.
I denne artikel dykker vi ned i begrebet binge drinking og ser nærmere på de mest sejlivede myter, der omgiver fænomenet. Med udgangspunkt i den nyeste forskning undersøger vi, hvad der faktisk er dokumenteret viden, og hvilke antagelser der bør tages op til revision. Vi ser også nærmere på, hvordan sociale normer og kultur påvirker unges alkoholvaner, og hvilke konsekvenser binge drinking kan have for både krop og psyke. Endelig kigger vi på, hvilke forebyggende indsatser forskningen peger på som de mest effektive.
Målet er at give et nuanceret billede af binge drinking – fri for fordomme og halve sandheder – så du som læser bliver bedre rustet til at tage stilling, både som individ og som del af et fællesskab.
Hvad er binge drinking – begreber og definitioner
Binge drinking er et begreb, der bruges til at beskrive et bestemt drikkemønster, hvor man indtager en stor mængde alkohol på én gang over en kort periode. I forskningslitteraturen defineres binge drinking oftest som indtagelsen af fem eller flere genstande for mænd – og fire eller flere for kvinder – ved én lejlighed.
Formålet med denne definition er at beskrive situationer, hvor alkoholindtaget fører til en markant forhøjet promille og dermed en øget risiko for skadelige konsekvenser, både akut og på længere sigt.
Det er vigtigt at bemærke, at binge drinking ikke nødvendigvis handler om dagligt eller regelmæssigt forbrug, men snarere om mængden og intensiteten ved enkeltstående lejligheder.
Begrebet bruges især i forbindelse med unge og unge voksne, hvor denne drikkeadfærd ofte ses i sociale sammenhænge. Dermed adskiller binge drinking sig fra andre former for alkoholforbrug, som f.eks. dagligt eller kronisk forbrug, ved netop at fokusere på de risikofyldte og koncentrerede drikkesituationer.
Udbredte myter om binge drinking
Når det kommer til binge drinking, florerer der mange myter, som ofte skaber misforståelser om, hvor farligt eller harmløst fænomenet egentlig er. En udbredt myte er, at det kun er unge eller studerende, der praktiserer binge drinking, men forskning viser, at det forekommer i alle aldersgrupper og sociale lag.
En anden myte er, at kroppen hurtigt kan “slå alkoholen ud” igen, hvis man sover eller drikker kaffe, men det ændrer ikke på kroppens nedbrydning af alkohol eller risikoen for skader.
Nogle tror også, at binge drinking ikke er skadeligt, hvis det kun sker lejlighedsvis, men undersøgelser peger på, at selv enkeltstående episoder kan have alvorlige konsekvenser for både krop og psyke.
Endelig findes der en opfattelse af, at det er ufarligt at drikke meget, hvis man “kan tåle det” og ikke føler sig fuld, men tolerancen over for alkohol beskytter ikke mod de sundhedsmæssige risici. Disse myter bidrager til at nedtone de reelle farer ved binge drinking og kan føre til, at flere tager lettere på problemet, end der er grund til.
Når fakta erstatter myter – hvad ved vi egentlig?
Når vi lader fakta erstatte myter, bliver det tydeligt, at binge drinking ikke blot handler om “at more sig lidt for meget” eller kun er et midlertidigt ungdomsfænomen. Forskningen viser, at binge drinking – oftest defineret som indtagelse af fem eller flere genstande ved én lejlighed for mænd, og fire eller flere for kvinder – markant øger risikoen for både akutte og langsigtede helbredsmæssige konsekvenser.
Det er en udbredt misforståelse, at kroppen kan “tåle” store mængder alkohol, hvis man ellers holder pauser mellem festerne, men studier peger på, at gentagne episoder med høj promille belaster organer, hjerne og psykisk velbefindende – også selvom man kun drikker i weekenderne.
Desuden viser nyere undersøgelser, at sociale og kulturelle normer har stor indflydelse på vores alkoholvaner, men at den biologiske påvirkning af kroppen er ens, uanset om man drikker sammen med venner eller alene.
Når vi ser nøgternt på forskningen, bliver det tydeligt, at risikoen ved binge drinking ofte undervurderes, og at myterne ikke holder vand, når de møder den videnskabelige evidens.
Unge, kultur og sociale normer omkring druk
Blandt unge spiller kultur og sociale normer en afgørende rolle for, hvordan og hvor meget der drikkes alkohol. I Danmark har alkohol en fremtrædende plads i mange sociale sammenhænge, og det betragtes ofte som en naturlig del af ungdomslivet at eksperimentere med druk.
Gruppens forventninger og oplevelsen af, hvad der er “normalt”, kan have stor betydning for den enkeltes drikkevaner.
Forskning viser, at unge ofte overvurderer, hvor meget deres jævnaldrende faktisk drikker, hvilket kan føre til, at de selv drikker mere for at passe ind. De sociale rammer omkring fester, gymnasier og ungdomsmiljøer kan forstærke indtrykket af, at binge drinking er både almindeligt og acceptabelt.
Her kan du læse mere om alkoholmisbrug
>>
Samtidig kan der være et socialt pres for at deltage i drukkulturen, hvor afholdenhed eller moderat forbrug risikerer at blive opfattet som unormalt eller kedeligt. Disse normer og forventninger kan derfor både skabe og opretholde et højt alkoholindtag blandt unge, på trods af de potentielle negative konsekvenser, som forskningen peger på.
Hvilke konsekvenser har binge drinking for krop og psyke?
Binge drinking, altså at drikke store mængder alkohol på kort tid, har en række veldokumenterede konsekvenser for både krop og psyke. På det fysiske plan øger gentagen binge drinking risikoen for akutte skader som alkoholforgiftning, ulykker og vold, men også for mere langsigtede problemer som forhøjet blodtryk, leverskader og hjerte-kar-sygdomme.
Psykisk kan binge drinking blandt andet føre til hukommelsesproblemer, nedsat koncentrationsevne og øget risiko for angst og depression. Særligt unge hjerner er sårbare, da hjernen stadig er under udvikling, og gentagen påvirkning fra store mængder alkohol kan have varige konsekvenser for kognitive funktioner og følelsesliv.
Forskning viser desuden, at binge drinking kan øge risikoen for at udvikle afhængighed senere i livet, ligesom det kan forstærke sociale og følelsesmæssige problemer. Samlet set peger forskningen altså på, at binge drinking har alvorlige konsekvenser, der rækker langt ud over tømmermændene dagen derpå.
Kan vi forebygge – indsatser og løsninger ifølge forskningen
Forskningen peger på, at forebyggelse af binge drinking kræver en bred vifte af indsatser, der både retter sig mod individet, sociale fællesskaber og samfundsniveauet. Effektive indsatser omfatter blandt andet oplysning og undervisning om alkohol og dets konsekvenser, ikke kun for unge men også for forældre og andre voksne rollemodeller.
Studier viser, at normkritiske tilgange, hvor man arbejder med at ændre opfattelser af, hvad der er normalt og acceptabelt i forhold til druk, kan have en positiv effekt på unges alkoholvaner.
Desuden tyder forskning på, at styrkede regler for salg og tilgængelighed af alkohol – såsom højere aldersgrænser og begrænset salgstid – kan mindske forekomsten af binge drinking.
Endelig understreges betydningen af indsatser, der fremmer alternative sociale aktiviteter uden alkohol, og som styrker unges evne til at sige fra overfor alkoholpres. Samlet viser forskningen altså, at en kombination af oplysning, normændringer og strukturelle tiltag er nødvendig for at forebygge binge drinking effektivt.
